Sponsorer

 



Annonce for Dansk Skaksalg ApS
Annonce for Dansk Skaksalg ApS

 


Dagens gyser var IM Carstensen mod GM Mads. Man spillede siciliansk, en lang teorivariant hvor hvid tidligt ofrede en officer for et, viste det sig, forrygende angreb. I kommentatorlokalet var der i dag fyldt godt op, og alle, inklusive mig, troede at Danmarksmesteren var ved at tabe et parti. Efter partiet kom spillerne i kommentatorlokalet, og vi fandt ikke en gevinst for hvid. Spillerne underholdte os i hvert tilfælde med de vildeste varianter, og Danmarksmesteren virkede helt kølig, også selvom Kongen var i stormvejr. I sin egen tidnød spillede Carstensen forkert, og Mads tog det ofrede materiale med sejr til følge. Da analyserne var ovre fik begge spillere da også en kæmpe klapsalve af det talrige publikum. 0-1
IM Thybo vandt hurtigt over IM Karsten R. På grund af ovenstående parti så vi ikke meget på dette parti før det pludselig var overstået. Thybo havde i hvert tilfælde et stort udviklingsforspring, og hurtigt blev Karsten sat mat. Ifølge Thybo var 16,-exd5? den afgørende fejl og angrebet slog igennem.
Caro-kann blev det imellem Sylvan og GM Allan. Hvid fik vist en fin åbning, men 12.Ld2?! så efter min mening for passivt ud. I stedet 12.Lg5! med fin hvid stilling. I fortsættelsen blev Sylvan systematisk udspillet af Stormesteren, et parti der fint illustrerer forskellen på en Stormester og de næstbedste.
IM Mikkel kom fint tilbage med en sejr over IM Mads Hansen. Jeg tror at sorts plan med at spille en Springer til f4 var forfejlet. Det ser så godt ud, men jeg tror ikke det virker. Mikkels sejr så let ud, og igen er han med fremme i toppen, medens Mads Hansen nu har tabt 3 partier i træk.
IM Igor mod IM Bjørn var også et meget spændende parti. Efter partiet kom Bjørn i kommentatorlokalet og viste os mange spændende varianter. I den kritiske stilling kunne Bjørn have spillet 22.-,Td2! et utroligt spændende træk som en tilskuer i kommentatorlokalet foreslog. Det er uklart om sort så har fordel. Bjørn tog det sikre, slog Tårnet på f6, og Igor sikrede sig remissen ved remisskakker.
Endnu en utrolig kamprunde, tak til spillerne!

Network Media Hjemmeside fra
Network Media