Sponsorer

 



Annonce for Dansk Skaksalg ApS
Annonce for Dansk Skaksalg ApS

 

 

GM Allan Stig vandt en hurtig sejr over IM Jacob Carstensen. Siciliansk, en lang teorivariant, som blandt andet Verdensmester Magnus Carlsen har spillet ved flere lejligheder. Carstensen gik fejl med 17,-Sxe4? Og Allan gjorde kort proces. Dermed havde Allan nu meget flotte 7 points (7 gevinster – 2 tab)!
Spørgsmålet var så om stormesterkollegaen, Mads Andersen kunne vinde over FM Jakob Sylvan. Det kunne han, men først efter en lang og sej kamp som jeg synes begge spillere havde ære af. Begge spillere kom efterfølgende i kommentatorlokalet og viste mange spændende varianter i partiet. Tillykke til Danmarksmesterskabet til Mads med flotte 7½/9 mulige points. Hatten af for Sylvan for at møde op i kommentatorlokalet trods 9 boller, - respekt!
IM Mads H. vandt et spændende og uklart parti over IM Bjørn. Langt hen ad vejen spillede Bjørn a tempo, men i midt spillet overså han en lille finte og tabte en bonde. Alt var dog stadig uklart, men da Mads H. til slut fik sin bovlamme Løber med i spillet var det slut. 1-0
IM Karsten Rasmussen vandt en bonde mod IM Igor, men det var ikke nok til sejren, da Igor fik en stærk blokade ind på fribonden.
I det sidste parti pressede unge IM Thybo for sejren mod rutinerede IM Mikkel Antonsen. Thybo vandt en bonde, og måske kunne han have forvaltet fordelen bedre end han gjorde, for det blev remis. En super flot debut af Jesper Thybo med 5½/9 og en udelt 3. plads.
Per Andreasen.

Network Media Hjemmeside fra
Network Media