Sponsorer

 

Svendborg Kommune



RevisionsFirmaet Edelbo

Sport Event Fyn

Dansk Skaksalg

3. Hovedkreds

 

Kommentator Per Andreasen skriver om Landsholdsklassens 5. runde.


Mads Hansen forsvarede sig godt med de sorte brikker mod Bjørn Ochsner. I midtspillet blev alle brikker byttet af og man tog remis ved træk 30. Et korrekt parti.


Martin havde hvid mod Rasmus Skytte. Det blev en slags Reti åbning og i midtspillet troede vi at hvid havde nogen fordel, men det er ikke sikkert det er rigtigt. Efter træk 30 havde ingen af spillerne nogen chancer for at bryde stillingen, og man tog remis nogle få træk senere.


Rewitz – Thybo blev et langt og spændende parti. Dronningerne blev hurtigt byttet og på et tidspunkt troede vi at Rewitz stod helt overvældende, men vi havde overset noget meget simpelt. Det var lige spil et stykke hen ad vejen, men Rewitz blev overspillet i slutspillet, også selv om gevinst føringen ikke var overbevisende. Rewitz kunne muligt have taget et bondeslutspil som var remis.


Mikkel havde Hvid mod Nikolaj. Kongeindisk og snart et slutspil der så super godt ud for Mikkel. Han forsøgte mange ting, men stillingen var for fastlåst og kunne ikke vindes. Han kunne forsøge noget desperado offer, men det virkede vist ikke, vi kunne i hvert tilfælde ikke få noget til at virke. En god forsvarspræstation af Nikolaj Borge.


Dagens kæmpe sensation var, at GM Allan tabte til FM Jonas. Allan overraskede alle ved at spille Modern Defense og man spillede teori en del af vejen. I midtspillet var vi overbeviste om at Allan var ved at vinde, hans angreb så farligt ud, og Jonas havde ikke rigtigt gang i noget. Omkring træk 20 gik Allans angreb i stå, 20,- Sdb6 så så rigtigt ud, men da angrebet ikke slog igennem, så var det sikkert et unøjagtigt træk. Alle mulige ofre på b2 kunne vi ikke få til at virke, og det kunne Allan heller ikke. Han brugte lang tid og i træk 22 kom han med desperadoen 22,-b3 (diagram nedenfor)

Diagram-5runde

 

og efter 23.Dxb3,c4 24.Db4,Sc5! skulle Jonas lige tænke sig om. Man kan ikke tage Dronningen på a5, 25.Dxa5,Sb3+ 26.Kc2,Sa1+! (diagram nedenfor) og remis ved evigskak!
Diagram-5runde1

En ret fantastisk stilling. Jonas valgte i stedet 25.Le3 og vandt partiet i fin stil. Der var flere veje til målet, men han fandt en af dem. Efter partiet viste Jonas det flotte parti for et talstærkt publikum i kommentatorlokalet.

Tak for det Jonas!

 

Network Media Hjemmeside fra
Network Media