Sponsorer

 

Svendborg Kommune



RevisionsFirmaet Edelbo

Sport Event Fyn

Dansk Skaksalg

3. Hovedkreds

 

Kommentator Per Andreasen skriver om Landsholdsklassens 8. runde.

 

IM Bjørn Møller Ochsner blev ny Danmarksmester 2018 ved i dag at vinde over IM Martin Percivaldi. Efter partiet kom begge spiller i kommentatorlokalet og viste partiet. Det blev fransk åbning og sort fik tilsyneladende en fin stilling til omkring træk 20. Her greb han forkert flere gange og blev udspillet af Bjørn.


Nikolaj Borge og Jesper Thybo delte pointet. Det blev drage varianten i siciliansk, men man valgte hurtigt at bytte Dronningerne. Det fremkomne slutspil var ca. lige, og da næsten alle brikkerne var byttet tog man remis.


Mads Hansen stod fremragende mod Rasmus Skytte, måske til gevinst. Vi synes i hvert tilfælde at der var flere ting for hvid der vandt. Rasmus fuskede fint, og da Mads kom i tidnød mistede han overblikket og tabte den knusende gode stilling på gulvet. Som jeg skrev i går: Mads har slet ikke fået det antal point, som mange gode stillinger har berettiget.


Allan vandt et mærkeligt parti over Poul Rewitz. Vi brugte ikke så meget tid på partiet. Vi så dog at Allan pressede og vandt en officer, men Poul fik et par bønder for den. Allan ofrede så en eller 2 bønder mere for at åbne linier. Det så voldsomt uklart ud, men i tidnøden blev Poul sat mat.


Jonas og Mikkel spillede remis. Vi brugte en del tid på partiet, og undervejs troede vi at Jonas var ved at vinde, da Mikkel havde ofret en bonde og da vi ikke mente, at der var nok kompensation for den. Jonas kunne have satset i slutspillet, men han tog det sikre og remis.

logo2018

Network Media Hjemmeside fra
Network Media