Har du lyst til andet end skak, når du er i Svendborg? Visit Svendborg er din guide til mangfoldige oplevelser. Hjemmesiden giver dig et overblik over alle de muligheder, som Svendborg byder på – det være sig oplevelser, shopping samt mad og drikke mv.

Redaktionen vil gerne anbefale en tur i Nørreskoven på Tåsinge ved Valdemar slot, hvor man bla. andet kan se Ambrosius-egen, der er 400 år gammel. Egen er opkaldt efter digteren Ambrosius Stub, der omkring 1750 var skriver og huslærer på Valdemars Slot. Ambrosius Stub yndede efter sigende at sidde under egen og læse og skrive.

Man kan også med lidt fodarbejde finde mindestenen for Elvira Madigan og Sixten Sparre. Cirkusprinsessen og løjtnanten havde forelsket sig i hinanden året forinden, og i juni 1889 stikker de af sammen. De tager til Troense på Tåsinge, hvor de indlogerer sig på et pensionat. De har hverken penge eller fremtidsudsigter, så på en tur i Nørreskoven den 20. juli skyder Sixten først Elvira og derefter sig selv.

Visitsvendborg

(NP)