Velkommen til Svendborg

Påskestævne 2020

Kære Skakspillere – igen i år har Skakklubben Sydøstfyn og Skakklubben Tårnet, Svendborg fornøjelsen at indbyde til Påskestævne. Påskestævnet holdes lige som sidste år på Hotel Svendborg, der byder på enestående rammer for afholdelse.

Stævnet starter allerede lørdag den 4. april med skak fra øverste hylde, når landsholdsklassen indtager podiet i den store spillesal. Men andre kan også være med fra første fløjt, idet Kort Påske 1. forløb og G5 1. forløb skydes i gang samme dag.

Besøg eller genbesøg Svendborg og vær med til en af årets store skakbegivenheder.