Skak DM satser på en sund efterårsferie

Så er vi så småt i gang med at gøre siden her, og indbydelsen i turneringsystemet klar til efterårsferiens DM afvikling.

Efterårets udgave bliver ikke med det samme turneringsudbud som traditionelt i påsken. Vi har valgt at tage hensyn til de turneringer der traditionelt spilles i de 2 weekender som omkranser efterårsferien, således at det er muligt for disse arrangører at gennemføre, og kun behøve at mangle dem som spiller i Landsholdsklassen eller kort Kandidatklassen.

Det er muligt at tilmelde sig i turneringssystemet, og Hotellet har atter åbnet op for bookinger, husk at angive rabatkoden som er SKAK2020.

Vi vil i den kommende tid opdatere med DM nyheder på siden her, så husk endelig at kigge forbi hjemmesiden med passende mellemrum.

Foruden skakspillet bliver Delegeretmøde også afviklet under DM – det er programsat til lørdag den 17. oktober kl. 13:00.