“Alle kan blive bedre” – gratis foredrag v/ IM Kåre Kristensen

Vi kan i år byde stort velkommen til IM Kåre Kristensen, som har sagt ja til at give et foredrag som jeg er sikker på vi alle kan lære noget af.

Det finder sted Skærtorsdag (d. 14/4) kl 20:00 i kommentatorrummet med titlen “Alle kan blive bedre”. Kåre opnåede titlen International Mester i 2019 i den usædvanlige høje alder af 54 og spiller til dagligt i skakklubben Nordkalotten i Græsted og har en imponerende skak-karriere både i fortiden og forhåbentlig i fremtiden.

Foredraget omhandler overordnet to dele: Det lange forløb mod titlen og konkrete træningsmetoder inkluderet tilgang til skaktræning. Formålet er først og fremmest at give inspiration til alle til at blive bedre – uanset alder!

Alle er meget velkomne til foredraget, der er gratis.