Kandidat og G7 er undervejs

I dag kl. 18.30 begyndte de to store og fuld-længde klasser, nemlig Kandidatklassen og G7. Kort velkomst i Broholm fra arrangør da vi stod i den heldige situation i år at alle partier i de andre klasser var færdigspillet. Nu hvor alle disse dejlige deltagere er mødt ind, er DM oppe på 96 deltagere der spiller pr. dag og vi benytter nu både det store lokale Broholm og det lidt mindre Valdemar til spillelokaler.

Vi er super spændt på at se de nytilkomne spillere og vi kan genkende rigtig mange fra DM stævnet i efteråret 21, som vi er meget glade for at er kommet igen. Vi ønsker dem alt held og lykke i deres respektive klasser og håber at de får en fantastisk turnering.

Hvis der skulle være behov for praktisk information eller anden hjælp, kan man altid tage tage kontakt til officials på spillestedet eller henvende sig på stævnekontoret på 1.sal.

Man kan stadig nå at tilmelde sig grupperne G5-2, Veteran og Kort Påske 2. Fristen er til kl. 18.00 i morgen aften, og det kan nemt gøres på turneringshjemmesiden