Velkommen til Svendborg

DM & Påskestævne 2022

Kære Skakspillere – igen i år har Fyns Skak Union, sammen med Skakklubben Sydøstfyn og Skakklubben Tårnet Svendborg, fornøjelsen at indbyde til Dansk Skak Unions DM & Påskestævne. Igen i år foregår det på Hotel Svendborg, der byder på enestående rammer for afholdelse.

Stævnet starter allerede lørdag den 9. april med skak fra øverste hylde, når landsholdsklassen indtager podiet i den store spillesal. Men andre kan også være med fra første fløjt, idet Kort Påske 1. forløb og G5 1. forløb skydes i gang samme dag.

Besøg eller genbesøg Svendborg og vær med til årets største og vigtigste danske skakbegivenhed.

Vi glæder os til at tage imod jer.

Venlig hilsen
Arrangørerne