På skak.dk skriver kommentator FM Mads Boe følgende om dagens runde
Topopgøret mellem GM Allan Stig Rasmussen blev ligeså spændende og dramatisk som forventet. Allan Stig var hvid og valgte det solide London-system. Sikkert fordi at han inden partiet var et helt point foran GM Jesper Søndergaard Thybo, og dermed ville remis være et godt resultat. Samtidigt kunne Allan måske håbe på, at Jesper i lighed med partiet mod Schandorff i første runde, ville stramme skruen lidt for meget. Jesper kom bedst ud af åbningen, da han fik et vist pres på dronningefløjen med bondefremstød og dermed terrænovervægt. Efter en dobbelt tårnafbytning kom der en stilling på brættet med dronning og to springere på hver side, men hvor Allan har en svag c-bonde. Objektivt er stillingen i nogenlunde balance, men i tidnød laver Allan en fejl i træk 40, som gør at der for Jesper er en reel mulighed for at spille på gevinst. Den afgørende fejl kommer i træk 43, hvor Allan har muligheden for at gå i et slutspil med 5 bønder mod 3 bønder og en springer, som ser holdbart ud. Men en meget svær beslutning at skulle med kort tid tilbage. Jesper misser dog den afgørende fortsættelse, og pludselig er partiet igen i balance. Tiden begynder at være knap for begge, og i træk 50 laver Allan i en remisstilling en stor fejl der taber partiet.
GM Sune Berg Hansen spillede sig ind i topstriden med en relativ let sejr mod IM Martin Haubro, der tabte det fjerde parti i træk. Åbningen var Reti, og i kommentatorrummet viste Sune stor forståelse for åbningen og de små nuancer. Allerede efter 10 træk, hvor Haubro havde flyttet dronningen to gange, er stillingen kritisk efter pres i centrum med 11.e4. 11.-.Dxd4 er den afgørende fejl, hvor Haubro taber en bonde og med udsigt til hurtigt at tabe bonde nummer to. Gevinsten kommer hurtigt i hus, da Haubro får fanget dronningen i træk 18.
Med sejren er Sune et halvt point efter de førende, men skal møde Jesper i runde 7 og Allan i runde 9 – begge gange med sort. Så afslutningen i Landsholdsklassen bliver rigtig spændende.
Selvom IM Jens Ove Fries Nielsen valgte en lidt uambitiøs åbning med d4,Sc3 og e3, lykkedes det ham at få en lille fordel imod GM Lars Schandorff. Dog ikke mere end at Lars kunne neutralisere det, og da partiet endte med uligefarvede løbere og det sidste tårn blev byttet af tog de remis i træk 31.
FM Poul Rewitz fik spillet en god caro-cann imod IM Nikolaj Borge, og fik fordel ud af åbningen med de sorte brikker. 21.-,Sxe5 er dog en relativ stor fejl, da det (på nær en vanvittig computervariant!) tillader Nikolaj at vinde “to tynde for en tyk”. Herefter er stillingen klart fordelagtig for Nikolaj, der dog i tidnøden omkring træk 40 får lavet flere unøjagtige træk, som bringer Poul tilbage i partiet. De ender ud i et slutspil med tårn og 4 bønder mod springer + løber og 3 bønder. Nikolaj viser dog flot teknik ved først at vinde den ekstra bonde i centrum og derefter få skabt så mange svækkelser på de resterende bønder, at kongen kan trænge ind og vinde de resterende bønder.
I dagens sidste parti vandt GM Boris Chatalbashev med sort over IM Mikkel Antonsen. Åbningen var engelsk, og stillingen var længe helt i balance. Antonsen fik dog svækket sig lidt på dronningefløjen, og pludselig blev – a-bonden svag og efter flotte manøvrer af Boris, hvor han hele tiden forbedrede stillingen gik bonden tabt. Slutspillet med tårn og løber og merbonde blev sikkert vundet.
Resultater fra 6. runde:
GM Allan Stig Rasmussen – GM Jesper Søndergård Thybo 0 – 1
GM Sune Berg Hansen – IM Martin Haubro 1 – 0
IM Nikolaj Borge – FM Poul Rewitz 1 – 0
IM Jens Ove Fries Nielsen – GM Lars Schandorff ½ – ½
IM Mikkel Djernæs Antonsen – GM Boris Chatalbashev 0 – 1
Stillingen efter 6. runde:
1. – 2. GM Allan Stig Rasmussen, 5 point
1. – 2. GM Jesper Søndergård Thybo, 5 point
3. GM Sune Berg Hansen, 4½ point
4. GM Lars Schandorff, 3½ point
5. – 6. IM Jens Ove Fries Nielsen, 3 point
5.- 6. IM Nikolaj Borge, 3 point
7. GM Boris Chatalbashev, 2½ point
8. – 9. IM Mikkel Djernæs Antonsen, 1½ point
8. – 9. GM Martin Haubro, 1½ point
10. FM Poul Rewitz, ½ point
Parringerne til 7. runde der starter fredag kl. 14:00 ser således ud:
GM Lars Schandorff – IM Mikkel Djernæs Antonsen
FM Poul Rewitz – IM Jens Ove Fries Nielsen
IM Martin Haubro – IM Nikolaj Borge
GM Jesper Søndergård Thybo – GM Sune Berg Hansen
GM Boris Chatalbashev – GM Allan Stig Rasmussen
Resterende program for Landsholdsklassen:
Fredag den 22. oktober kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 23. oktober kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 24. oktober kl. 12:00: 9. runde
Dagens partier kan gennemspilles her: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/danish-championship-2021/
Turneringens hjemmeside: www.skak-dm.dk
Live fra Landsholdsklassen: https://liveskak.dk/DM/2021/
Resultater fra Landsholdsklassen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26873&groupId=8380&curtab=tour-table
I Kandidatklassen vandt IM Jacob Sylvan fra Nordkalotten det fjerde parti i træk. Han slog den højest ratede FM Bjarke Jensen fra Jetsmark. FM Mikkel Strange har 3 point og møder i morgen Sylvan med de hvide brikker.
DM i Lynkskak spilles fredag den 22. oktober kl. 19:30 på Hotel Svendborg. Der spilles med betænkningstiden 3 minutter + 2 sekunder. I skrivende stund er der 57 tilmeldte med de to GMere Mads Andersen og Jonas Bjerre i front. Tilmelding er senest fredag kl. 12:00 fra følgende link: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26874
På Facebook er der lagt billeder op fra turneringen på følgende link: https://www.facebook.com/media/set/?vanity=DanskSkakUnion&set=a.10158929649994051
Dansk Skaksalg er i Svendborg frem til lørdag med følgende åbningstider:
Fredag den 22. oktober kl. 15-19
Lørdag den 23. oktober kl. 15-19
IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 7. runde af Landsholdsklassen fra torsdag kl. 14:30 fra følgende link: https://www.twitch.tv/danskskakunion