Som led i vores plan om at have flere lokale arrangementer i Svendborg inden DM skydes i gang, havde vi aftalt med Svendborg Bibliotek at vi måtte komme der og afholde en lynskakturnering med fri tilmelding og præmier i form af gavekort til Svendborg shopping (værdi 200 DKK) og billet til DM i lynskak (værdi 100 DKK).
Som ekstra element, var der også sat to livebrætter op som var tilsluttet en projekter, så gæster og besøgende kunne få indblik og undervisning i hvordan den digitale skak gør det muligt at følge med i skakpartier over nettet samtidig med at de bliver spillet.
I tidrummet 11-13, lagde ca 10 skak-interesserede vejen forbi Svendborg Bibliotek, og vi fik en ottemandsturnering startet blandt dem som ville deltage.