Veteraner, G7 og Kandidat lukker ballet

Selv uden omkamp i Landsholdsklassen har vi mange præmietagere som vi kan fortælle om i dagens opdatering fra DM.

En dag efter Landsholdsklassen spiller deres 9. runde, spilles sidste runde af Kandidat, Veteran og G7 klassen. Vi skriver her et nyhedsopslag om vinderne af disse klasser.

Veteran – 5 runders

Den topseedede Jan Stage Læseforenings skakklub lagde hårdt ud og var én af de to deltagere på 3 point efter 3 runder, så han blev parret imod Frode Meldgaard Skive skakklub og det endte med en remis, så det var ikke helt afgjort om nogen overhalede dem indenom. I sidste runde, nåede vi kun lige 1t og 40 min ind i partiet, da Jan Stage kom ud af sin 5. kamp med nu 4½ af 5 mulige og kunne kalde sig Veteranklasse vinder. På 2. plads har vi Arne Bech Madsen fra Fredericia Skakforening med 4 ud af 5 point. Frode Meldgaard Skive skakklub kom på en 3. plads og Jan Rosenberg fik også en podieplads som nr. 4 i tabellen. Vi kunne også overrække præmier til Hans Jørgen Clausen Gråsten Skakklub og Kim Schmidt Holstebro Skakklub for ratingpræmier 1 og 2 for at være de bedste placerede under 1710 rating. Endvidere var Jan Gregor Gentofte Skakklub og Erling Rasmussen Læseforeningen også deltagere som klarede sig bedre end forventet og fik rating præmie for hhv 1. og 2. bedste placerede under 1510 rating.

G7 klassen – 7 runders

Gruppe 1: Tobias Ilsøe Jensen Frem Skakklub (2. plads) var helt i top fra starten, og efter 4 runde var han på 4½ ud af 5, og lignede en god kandidat til at vinde. Han måtte dog se sig slået af Rune Egede Andersen Brønshøj skakforening som vandt sine sidste 5 partier i streg, og nåede 6/7 point og vandt gruppen. Én af de unge som vi med garanti kommer til at se vokse op som en fantastisk skakspiller, August Jalving Skak for sjov kom ind som nr. 3 i gruppen og spillede 2,9 point over forventet score ! På 4. pladsen finder vi Emil Zander Kjellerup skakklub. I denne gruppe var der ratingpræmier til de bedste placeret under 1850 rating, og de gik til Karsten Nielsen og Kurt Hollesen (begge fra Tårnet Svendborg).

Gruppe 2: Et ungt talent fra Faaborg, Simon Haarh dominerede i tabellen efter 3 runde, med 3 ud af 3. Han beholdte sin føring og efter 6. runde lå han som den eneste på 5/6 point. Med en sejr i sidste runde, fik han en fortjent 1. plads. Nr. 2 og 3 i tabellen opnåede at være lige på point og korrektion, så Gernot Desoye fra Østrig, som er yderst dejlig at se som tilbagevendende deltager igennem flere år, og Peter Kristiansen Faaborg Skakklub deler denne ære. Endnu et ungt talent Adam Stanczyk Christensen Faaborg Skakklub lå som den bedste i tabellen blandt deltagere under 1389, og nåede at overhale den anden ratingpræmievinder Anna Sofie Li Køge Skakklub, som vandt præmien for bedste placeret under 1470 rating.

Kandidatklassen – 7 runders

I denne lukkede klasse, hvor der stilles høje krav for tilmelding, spilles der både om tilbuddet om at deltage i Landsholdsklassen til næste års DM og en Juniordanmarksmester-titel, så der er virkelig meget på spil.

Efter 5 runder var det klart at Casper Yukun Liu BMS Skak ikke var en man skulle spøge med, da han på dette tidspunkt havde opnået 5 ud af 5 mulige i en meget hård konkurrence, og han er ung nok til at samtidig kunne modtage Danmarks Junior titlen. I de sidste to runder måtte han dog se sig overhalet af både FM Viktor Haarmark Nielsen Skakforeningen ØBRO (1. plads samt deltager i Landsholdsklassen næste år) og Mogens Henrik Thuesen Brønshøj Skakforening (2.plads), men vinder stadig den fornemme titel som Juniordanmarksmester !

4. pladsen gik til FM Nicolai Kistrup Caïssa Gladsaxe og på 5. pladsen finder vi FM Jens Albert Ramsdal Skakklubben af 1968.

Også her havde vi sikret os at uddele præmier til spillere som klarede sig bedre end forventet, og Peter Kristensen Silkeborg Skakklub Af 1930, Vitus Bondo Medhus Skakklubben Evans, Paulius Meskenas Køge Skakklub og Marius Enevold Gjesme Skakforeningen ØBRO vandt hver især en ratingpræmier, de sidste to måtte dog dele på ens korrektion.