Velkommen tilbage til dag 2 til dette års DM. Vi har stadig “kun” de første 3 grupper i gang, LH – G5 – KP 1, men der spilles intenst for at få så mange point som muligt. Det bliver spændende at se om der er nogen der vil have en remis i dag. Hvis man ikke allerede har set resultaterne fra gårsdagens partier, så er der en glimrende artikel fra skak.dk. I år er undertegnede ikke fast inventar i Svendborg, så lige som så mange andre af jer derude, følger jeg med hjemmefra ved at se den fremragende kommentering og analyse fra Mads og Rasmus.
Der går dog ikke lang tid inden lokale Broholm vil være fyldt helt op, på tirsdag starter nemlig Kandidat og G7 grupperne, og som deltagertallende ser ud nu (hhv. 24 og 47 deltagere), bliver det en dag med meget aktivitet på hotellet. Som deltager skal man huske at følge med i kalenderen, vi havde sidste år nogen der blev overrasket over det tidlige starttidspunkt for sidste runde.
Ønsker selvfølgelig en rigtig dejlig turnering til alle – med venlig hilsen
Michael V. Nielsen