DSU byder velkommen

(Formandens velkomst tale ved receptionen)

Dansk Skak Union har endnu engang den store glæde at byde velkommen til DM i Svendborg. Hvert eneste år bliver jeg spurgt om hvilken gang det nu er, så derfor kommer fakta her.

Det er siden 2015 DM nr. 11 i alt, og nr. 9 i streg, fordi vi lavede en afstikker til Rebild i 2017. Så i perioden har vi kåret 10 danmarksmestre i Svendborg, og går nu i gang med at finde nr. 11, i et spændende felt, som Thomas Vestergaard senere vil præsentere for os.

LH-klassen er dog ikke ene om at levere gode historier, der er mange af slagsen i en skakfestival, som jo er det vi tager hul på.  11-årige Isabella Chen fra Amager Skakforening spillede sig for en lille uge siden over 1900 i dansk rating i KSUs holdturnering Dermed er hun den yngste pigemesterspiller i Danmark nogensinde. Isabella er født den 3. Juli 2014, og er ny mesterspiller i en alder af 11 år og 8 måneder, og vi er meget glade for at hun er med blandt deltagerne her i Svendborg, hvor hun kan opleves i Kort Påske 2, som starter Skærtorsdag.

Mange af de gode medlemshistorier vi nu ser i Dansk Skak Union, har på den ene eller anden måde forankring i Svendborg, i DM og i hotellet her, og de er med til at understrege den store betydning som Svendborg by og kommune, Sponsorerne og Hotellet har for Dansk Skak Union. Støtten og opbakningen over den rekordlange samarbejdsperiode har altid været levende interesseret, konstruktiv og med fokus på at vi også kan lære og udvikle os i organisatorisk sammenhæng, dette kan jeg ikke takke nok for, det er et enestående og fuldstændig fantastisk aktiv i Unionens årshjul.

Sidste år så vi et nyt initiativ i form af deltager armbånd som udløser rabat i en række af byens butikker. Det gentager vi igen i år, og jeg skal på det kraftigste anbefale jer at gå med armbåndet, og vise det frem når i er ude i byen. Der ligger en folder med de butikker som medvirker, folderen har en QR-kode som man let kan scanne med mobilen, og handelsstandsforeningen kan aflæse hvor mange gange koden scannes. Benyt jer af det, og vær med til at vise at vi er glade for Svendborgs opbakning.

På samme måde skal jeg også takke de mange trofaste gengangere i turneringerne, som år efter år melder deres ankomst. Mange vælger at spille 2 turneringer, så de er i kamp alle 10 dage over turneringen, en enkelt deltager har endda fået passet 12 partier ind, det kan jeg kun tage som et tegn på at medlemmerne også er glade for arrangementet. Yderligere så understreger det store antal forældre som trofast tager med som ledsagere for deres børn om at vi har gang i noget med kvalitet, ellers ville de nok prioritere anderledes.

Det er nemt for mig at stå her og tage æren på unionens vegne, men når sandheden skal frem, så er det de mange frivillige, dommere, kommentatorer og øvrige hjælpere som knokler ugen i igennem der bærer dette stævne igennem, med en stardard som sikrer at deltagerne føler sig godt behandlet. Det kan vi ikke takke dem nok for.

De glade omstændigheder skyldes i allerhøjeste grad også et personale på hotellet som altid er fleksible og serviceparate med store og små opgaver, som vi måtte have behov for hjælp til. De kender os efterhånden så godt, at jeg snart kan erklære dem parate til at afvikle stævnet uden vores hjælp, og det er i høj grad også med at at alle frivillige og deltagere er glade for at være her.

Det er nu jeg skal nævne at vi i år formentlig sætter deltager rekord med foreløbig 313 deltagere foruden lynskak.

Kære Bo, tak fordi du med din og Svendborg kommuness opbakning er med til at sikre alle disse goder. Næste år tager vi DM nr. 10 i streg her på hotellet, hvorefter vi tager en aftalt, historisk betinget pause, med en afstikker til Horsens i 2028. Hvad der kommer derefter ved vi endnu ikke, men Svendborg står i hvert fald med gode kort på hånden, i forhold til igen at blive værtsby herefter.  
Hermed ønsker jeg alle et godt DM, forhåbentlig et i kan mindes for gode og spændende partier, måske etablerer i nye og varige venskaber med andre deltagere. Det handler i hvert fald først og fremmest om at vi skal være sammen om at skabe en god uge for alle.

God turnering.